1

Lørdag den 28.06.14

Jeg tager ikke på Roskilde festival i år, med agumentet: Jeg vil ikke være vågen i 8 dage/nætter, Det kommer jeg nok til alligevel, da jeg har Vera Projektrum fra den 1.-16. Juli.

Jeg kunne godt tænke mig at ”sige” noget med mine værker. Altså være politisk. Det er ligesom kotumen. Det er et godt værk. At være klar og tydelig, så kan folk være eninge om en tolkning og sige ja det er også rigtigt. Jeg mener da også noget: man skal behandle hinanden og kloden ordenligt og  stille spørgsmålstegn ved ethvert magtforhold. Men måske skulle jeg have valgt en anden vej , hvis jeg virkelig ville SIGE NOGET.

Men det kan jeg ikke for jeg vil hellere sige det hele og tale om mangfoldigheder. Hvis du ikke kan aflæse noget ud af mine værker, er det fordi jeg ikke vil sige noget bestemt. Hvis du derimod kan aflæse noget, som du tror er forkert fordi det er komplet til en personlig henelse, som jeg formodentlig ikke kender noget til

Jeg har valgt ÆSTETIKKEN som vej ud af fortvivlelsen, jeg ved godt det muligvis er et paradoksalt og måske enda en ringslutning, der vil forme en spiral op imod det rene vanvid.

Den sindsyge kunstner er fritaget alt form for argumentation og kan frit lave personlige værker om tabuer og dårlige og kiksede malerier, som der bruges uendeligheder på.

Som jeg forstår depression, er det et stort ensfarvede gråbrunt sted hvor ingen lyst eller følelse gør sig bemærket. Alt er den samme jævne farve/fornæmmelse. Den er uendelig. Man træder ind i den efter at have været stresset og følelsesmæssigt udsagt. Specielt i den negative afdeling af følelsesrummet, sorg og andre indre blødninger. Små som store. Små bække bliver til en stor flod. (Selvfølgelig kan man bruge ordsprog, hvad er det for noget pis at de ikke skulle have nogen afsender!)

Ensomheden

Jeg skrev en sang der var umuligt at synge til et umuligt stykke klaver. Det var citater fra en artikel i information om ensomhed. Måske findes teksten på min gamle computer. Jeg havde et slideshow af billeder på vej op til møllen, taget med lommelygte og relativ lang lukketid. Jeg gik den tur mange gange alene i sær i mørke.

Schizophrenia

Jeg broderede ordet Schizophrenia med lyserød tråd,  Michael said that it littely means if something is broken in your mind. Marie sagde at hendes mor altid brugte ”han/hun har vist en strikkefejl i kysen”. Jeg tænker at det har alle.

Personspaltningen, må være en naturlig del af alle mennesker. Med mindre man er religiøs. Hvis man virkelig er religiøs. Altså TROR på ÉN ting, så er der vel ikke noget at rafle om. Jeg kunne forstille mig at det er der man bliver nød til at italesætte personspaltningen som en sindsyge, da den vil stille spørgsmålstegn ved magten, religionen.

3 ting jeg er bange for

-       Ensomheden

-       Depressionen

-       Dementen

Skønheden

Når jeg taler om æstetikken, taler jeg om et udvisket begreb, overstrechet måske. Som indeholder hele kunsten. Så Jeg mener at ætetikken indeholder to spørgsmål: Hvad er kunst? Og hvad er skønhed?

Skønhed er amoralsk, selektisk og individuelt.

Det fører mig videre til geometrien over Fibonacci

Fibonacci opdagede en talrække som alting er opbygget af, gennemsnitligt. Om det så handler om at vi finder hvad vi leder efter eller at det handler om at det er det konstruktionsmæssigt stærkeste og derfor er det der opstår hyppist.  I kunsthistorien har vi det vi kalder Det Gyldne Snit, som er gennemsnittet af forholdet mellem Fibonaccis talrække, et over det næste.  Det betegner den skønne opbygning, men er kan også konstruere punkterne hvor man placere det vigtigeste i billedet.  Vi reproducere det i 1000 år. Vanen er skønheden. Skønheden er den stærkeste konstruktion. Skønheden er også afvigelsen.